Lone Wirnfeldt 

Jeg har et holistisk livssyn og er af den klare overbevisning, at vi skal have både krop og sind med i livet for at bevare en indre og ydre balance. Det kan være svært at begå sig i dag med forventninger fra både familie, arbejdsplads og ikke mindst  én selv. Men meget kan afhjælpes ved forebyggelse. Massage, sund kost og /eller healing af krop og sind kan gøre underværker! Spændinger lindres og forbygges, et evt. mentalt underskud forvandles til et overskud, overvægt og ekstra belastning af kroppen måske i  form af allergi, forhøjet kolesterol, ustabilt blodsukker, fordøjelsesproblemer m.m. afløses af fysisk og psykisk velvære.

Under mine behandlinger trækker jeg bl.a. på mine alsidige uddannelser som kok, kostvejleder, intuitiv terapeut og massageterapeut samt årelang erfaring med mennesker. Ligeledes benytter jeg mig af min intuition og min indlevelsesevne i den enkelte.  Jeg tager ved enhver behandling udgangspunkt i, hvor den enkelte klient befinder sig - det være sig den fysiske såvel som den psykiske tilstand. Et åbent samarbejde mellem klient og behandler samt gensidig tillid og respekt- er en naturlig selvfølgelighed.